Tiny Office
Dronefotografering og erhvervsfoto for Tiny Office
Dronefotografering til virksomheder handler om at vise produkter og løsninger i de omgivelser, hvor de virkelig kommer til deres ret. For Tiny Office kombinerede jeg dronefotografering og erhvervsfoto for at vise deres mobile løsninger i naturen, byrummet og i brug som blandt andet mobil kirke.
Dronefotograferingen giver mulighed for at vise både Tiny Office og omgivelserne omkring det fra et helt andet perspektiv. Sammen med billeder fra jorden skaber det en varieret billedserie med både de store miljøer, mennesker, stemninger og de små detaljer.
Resultatet er en alsidig billedbank, som Tiny Office kan bruge på hjemmeside, sociale medier, i præsentationer og anden markedsføring. Kombinationen af dronebilleder og erhvervsfotografering giver samtidig en mere helstøbt visuel præsentation af både produktet og de mange måder, det kan anvendes på.
Kunde: Tiny Office
Service:Dronefotografering, Erhvervsfotografering
Branche: Håndværk
“Kasper var nem at arbejde sammen med og god til at fange stemningen omkring Tiny Office. Kasper formåede at omsætte vores idéer og værdier til flotte billeder og droneoptagelser.”
Jonas 'Pindhund' Hallberg, stifter af Tiny Office












