Innargi
Innargi er grundlagt i 2017 af A.P. Møller Holding med det formål at undersøge, om kompetencerne fra mange år inden for olie og gas kunne bidrage til at udnytte potentialet for geotermisk energi til fjernvarme. I dag ejes Innargi i fællesskab af ATP (Danmarks største pensionsselskab), NRGi (kundeejet forsyningsselskab) og A.P. Møller Holding.
Som fotograf har jeg fulgt Innargis rejse helt fra de første boringer i Aarhus og dokumenteret udviklingen af deres geotermiske projekter tæt og løbende. Opgaven har været at indfange både det store overblik fra luften og de menneskelige detaljer i felten — med dronevideoer, stemningsbilleder og reportage, der viser teknologien, arbejdsgangene og energien bag projektet.
Billederne og filmene er blevet brugt til både kommunikation, presse og præsentationer – og har haft til formål at gøre det komplekse visuelt tilgængeligt. Med kameraet i hånden og dronen i luften har jeg dokumenteret alt fra natlige operationer og borestart til samarbejde og sikkerhed i marken – og givet et levende indblik i Innargis arbejde med fremtidens fjernvarme.
Kunde: Innargi
Service: Fotografi, Filmproduktion, Drone
Branche: Energi
Vi er enormt glade for vores samarbejde med Kasper. Han har øje for at spotte de sjove vinkler og kan finde æstetiske vinkler på selv en rodet byggeplads. Han har sgu bare styr på sit fag og er top selvkørende – derfor er han en fornøjelse at samarbejde med.
Sofie Biering Krogh, Communications Manager, Innargi A/S