top of page

Dronefotografering

Dronefotografering giver mulighed for at se det hele lidt fra oven. Det giver et helt andet perspektiv og tilføjer et ekstra professionelt og iøjnefaldende touch til både billeder og videoer. Det gælder uanset om du bruger dem på hjemmesiden, i Facebook-opslag eller i jeres trykte materialer.

Mandø - vadehavet perle
01:43
Den perfekte indledning på præsentationsvideoen

Start f.eks. din firmapræsentation med en videosekevens, hvor du ser jeres firma fra luften og lander lige foran hovedindgangen. Det giver både kunder og potentielle kundeemner en meget anderledens og mere dynamisk introduktion til jeres firma – og en helt unik ankomst til jeres domicil.

Samtidig sender du et slet skjult signal om, at jeres virksomhed ser sig selv i en større sammenhæng – også med det omkringværende miljø. Netop miljøbevidstheden betyder mere og mere, når folk vælger samarbejdspartner eller leverandør i dag. 

Har I flere afdelinger, kan vi også tage rundt i landet og optage luftfotos eller videoer af de enkelte lokationer. Det giver ekstra liv til lokationssiderne på hjemmesiden. Samtidig kan optagelserne også anvendes i forbindelse med den lokale markedsføring af jeres afdelinger.

Eventfotografering fra luften

Brug også dronefotografering i forbindelse med afholdelse af udendørsarrangementer. Det giver et meget bedre indtryk af arrangementets størrelse, tilskuerantallet og stemningen.

Eventfotografering med drone fungerer lige perfekt i en video om arrangementet, som til markedsføringen af næste års arrangement. Vi kan optage flere gange i løbet af dagen, i forbindelse med starten eller i forbindelse med bestemte indslag under arrangementet. 

Inspektionsopgaver med drone

Som professionel fotograf med dronecertifikat har jeg stor erfaring i at finde det rigtige perspektiv og den rigtige vinkel, på de optagelser jeg filmer fra dronen.

Det kan også udnyttes i forbindelse med inspektionsopgaver på høje bygninger eller andre større konstruktioner. Samtidig er det meget billigere og ikke forbundet med lige så stor risiko som mere traditionelle inspektionsmetoder. De kræver enten leje af en dyr lift eller kran, eller at I kravler op i konstruktionen med risiko for at styrte ned fra stor højde.

Jeg har foretaget forskellige inspektionsopgaver f.eks. af tagkonstruktioner på høje bygninger. Kun fantasien sætter grænsen. For med den nyeste droneteknologi, er der næsten ingen begrænsninger på, hvor jeg kan komme til med dronen.

Den nyeste droneteknologi

Til dronefotografering anvender jeg en DJI Phantom 4 Pro V2.0, der er udstyret med alt det nyeste inden for både drone- og videoteknologi.

Således er dronen udstyret med et 20 megapixel kamera, der kan optage video og still-billeder i 4K-kvalitet. Det giver utroligt klare og tydelige optagelser med stor detaljerigdom. Samtidig er videokameraet ophængt, så det altid er fuldstændigt stabiliseret. Det betyder, at jeg kan optage video og stilbilleder helt uden rystelser. Det er kort sagt, som at se det selv.

Dronen er udstyret med særlige sikkerhedssensorer, der hjælper mig med at flyve tæt på bygninger eller andre konstruktioner, uden at risikere at kollidere med dem. Det gør dronefotografering til en sikker løsning på dine inspektionsopgaver.

Dronen har også mulighed for automatisk tracking og flyvning. Det er praktisk ved f.eks. droneoptagelser af f.eks. cykelløb, eller jeres lastbiler som kører landet tyndt med leverancer til jeres kunder.

Få en professionel fotograf med dronecertifikat bag styrepinden

Så ønsker du professionel videooptagelser eller fotografering fra luften udført af en fotograf med dronecertifikat, så kontakt mig.

 

Derved risikerer du ikke, at jeres droneoptagelser bryder lovgivningen om droneflyvning, ligesom du får en erfaren pilot bag styrpinden. Det sikrer, at ingen – hverken mennesker eller bygninger – kommer til skade under optagelserne, ligesom du altid er sikker på at få billeder og videooptagelser i topkvalitet.

Kontakt mig i dag, og lad os aftale tid til, hvornår jeg skal komme og lave dronefotografering hos jer. Der tages forbehold for vejret. De bedste optagelser fås ved forholdsvis lave vindhastigheder og i klart vejr.

bottom of page